Foråret er ankommet. Jubii!
Foråret, hvor frostnætter forhåbentlig bliver færre og færre. Foråret, hvor is og sne smelter og jorden tør op. Foråret, med højere dagstemperaturer og dagligt besøg af solen. Vi elsker forår. Det hele begynder at spire på ny og de fleste af os kan også selv mærke fornyet energi. Lysere tider går os i møde.
De tidlige planter og træer skyder op og langsomt folder de deres grønne blade ud. Solen hjælper dem godt på vej. Hist og her myldre de farverige forårsblomster frem. De skaber et overdådigt smukt landskab flere steder og giver os håbet om, at den kolde vinter er slut for i år. Krokusser, skilla, anemoner og mange andre planter efterfølger vintergækken og erantisserne, der efterhånden ser lidt kedelige ud. Tulipanerne og påskeliljerne har skudt deres blade op af jorden og snart giver de os endnu et smukt farverigt blomsterhav.
Det er foråret, der starter og det bliver bedre og bedre for hver dag, der går. En tid, vi trænger til efter den kolde, mørke , men også til tider- flotte vinter. Sommerfuglene flyver igen. Takvingen er som regel den første, der kommer frem. De går i dvale for at spare på deres energi-resserver.
For sommerfuglene betyder det, at de ikke reagerer på noget som helst. De kan godt lide at sidde i dvale på lofter eller kældre, hvor der er køligt. Andre overvintre mellem planter i jordbunden/skovbunden. En vinterdvale for sommerfuglene tager ca. 5 måneder. Forleden mødte jeg flere af både Nældens takvinge (billed 1) og sørgekåben (2), der fløj rundt imellem forårsblomsterne.
Husk i kan klikke på billederne og se dem større.
Foråret er også det tidspunkt, hvor trækfuglene vender tilbage og hvor de utallige dyr, der er gået i vinterhi, vågner op. Svalerne er på vej tilbage fra deres ferie i Afrika. De er flyver 10.000 km.
Vi nyder også fuglene i vores haver. Allerede i det tidlige forår begynder mange af dem at tage på boligkiggeri, lave rede og ligge æg. Og de flittige sangere bliver mere og mere ivrige efter at udbrede deres skønne fuglekvidren og sang.
Spætmejsen (billed nr.3) møder jeg alle steder, jeg kommer i øjeblikket. Den klatre op og ned ad træstammer og hopper fra gren til gren, mens den har travlt med at synge sine "vi vi vi vi" eller "truit" toner. Spætmejsen er faktisk ikke en del af mejsefamilien. Den har sin egen familie, med kun én art i Danmark; nemlig spætmejsen. En anden fugl jeg møder meget er Musvitten (4). Vores største spurv i mejsefamilien og en meget almindelig fugl i Danmark. Dvyt-Dvyt-Dvyt eller by- i by-i by-i, synger den meget insisterende.
Ringdue også kaldet skovdue(5) har en utrolig lang yngleperiode. I milde vintre kan de starte allerede i februar og det er ikke ualminddeligt at finde redeunger når vi når oktober. Duerne bygger en meget løs rede, hvor 10-20 stykker strå og kviste nærmest bliver lagt tilfældigt på et undelag eller nogle grene. Reden er defor ikke stabil og går i stykker for dem. Desuden mistes mange af deres æg også til rovdyr. Så er det jo godt med en lang yngleperiode.
Halemejsen (6) er heller ikke i familie med de andre mejser. Ligesom spætmejsen har den sin egen familie - halemejser. Den er den eneste europæiske repræsentant. Fuglen er ca. 14 cm lang, hvoraf halen er 10 cm. De færdes ofte i større grupper. Dette er en ungfugl. Det fkan man se på den mørke farve på siden af hovedet. Voksne har helt hvide hoveder.
I onsdags var jeg på fototur med min veninde Caroline og vi mødte dette fine lille rovdyr. En flot lang og slank mink. Den var flot mørkebrun med lidt lyst på underkæben. Det er de vilde mink. Mink undsluppet fra farme i nyere tid varrierer meget mere i farven.
Mink findes ofte ved vandløb, søer og lignende. Denne mink mødte vi også ved bredden af en sø. De bor i hulninger under store rødder,i huler gravet i brinken eller blot mellem sten og krat. De er meget effektive jægere. De kravler i træer, er dygtige svømmere og er hurtige på land. Hvert år fanges eller skydes ca. 4000 vilde mink i den danske natur.
Oprindelig stammer minken fra Nordamerika. Den blev importeret i 1920-30'erne med det formål at avle dem i farme for pelsens skyld. Undslupne mink fra farme etablerede fritlevende bestande i hele Norden. Minkens føde består mest af fisk, fugle og små pattedyr. Desværre kan de udrydde hele søer for ynglende vandfugle. Som en tilpasning til dens semi-akvariske levevis, har minken svømmehud ved det inderste af tæerne.
Men det var første gang, vi så en mink og det var bestemt en dejlig oplevelse - og en overraskelse. 💚
Håber i alle har en dejlig dag.
Pia
mst.dknaturvand/naturartsleksikon/pattedyr/mink/
Comments