Ud over det pæne og beroligende landskab Tryggevælde ådal er, så rummer det også mange facinerende og smukke dyr. Det er bare ikke alle der ser dem. I hverdagens travlhed er det ikke altid at naturen bliver "lukket ind".
Et sted i min fremtid vil jeg elske at have en udkigspost i form af et træhus (i et træ!) med en stor træterasse. Derfra er der det smukkeste udkig over mark og skov - måske over en ådal. Det er så flot en udsigt, at man bliver helt rørt at taknemmelighed. Her sidder jeg - sammen med min mand og nyder aftensolen og morgensolen, der står op med fuglene på himlen. På den måde kan jeg være en del af naturen det meste af tiden. Naturen giver mig så meget ro og læring, oplevelser og overraskelser. Så meget glæde og begejstring.
Så, ja - det glæder jeg mig rigtig meget til. Efter mit to og et halvt års "delvis ude af drift"-tid er der et ord, der er rykket fast op i toppen på min huskeseddel. Det er ordet LIVSNYDELSE. Livet skal først og fremmest nydes og jeg vil priotere tid til det, der gør mig allermest glad.
Billederne i dette blog-indlæg er taget i September.
Den flotte rørhøg, der her sidder så fint på grenen er en fast del af naturen ved Tryggevælde å fra april til oktober. Rørhøg-hannen har en dame - eller flere. Sådan er rørhøgene. Jo flottere luftakrobatik de fremviser - jo flere hunner kan de lokke til sig. Moderne familie? 😀
De to midterste billeder er hun-rørhøgen. Hunnen kan godt forveksles med juvenile/unge rørhøge. Det er godt nok sjældent, jeg ser dem sidde stille. Han sad helt rolig, pænt længe. Jeg er beæret, over at han gad sidde så længe, at jeg fik en masse billeder af ham. Han havde nemlig set mig - ingen tvivl om det.
Men her i september/oktober er rørhøgene godt på vej til deres vinterkvarter, der typisk ligger i Sydvesteuropa eller Afrika. Rovfuglene og alle de andre landfugle, vil helst ikke flyve over vand. Det er farligt, for der kan de ikke lande. Så de gør alt, hvad de kan for at undgå det, så hellere flyve lidt længere.
Jeg fik også hilst på denne fine rå (hun) der var afsted med sine to lam. Lammene var meget forsigtige og mor var meget opmærksom. Det var tydeligt at se på hendes øjne og øre. De er glade for at komme op på marken og spise lidt. Det er tit om morgenen, jeg kan se dem der i overgangen fra mark til eng.
Råene får deres lam i maj/juni og rålammene går med deres mor indtil det næste forår. Inden råen føder det næste kuld, jager hun, lammene bort ved at stange og sparke efter dem. Så må de unge rådyr ud og lede efter nye steder. De lærer det på den hårde måde, må man sige...
Jeg mødte denne flotte råbuk på en tæt bevokset sti en tidlig formiddag. Fantastisk oplevelse.. Jeg havde stået og kigget ud over engen og var derfor trådt lidt ud i siden af stien. Da jeg vil vende mig og gå videre, sidder min fod fast i nogle grene og jeg står fast. Så ser jeg den. På stien 7-8 meter fra mig kommer denne skønhed gående mod mig - og han har slet ikke set mig...
Jeg får stille lirket mig fri af grenene og står HELT STILLE. Jeg ved faktisk ikke, om jeg trak vejret. Han kommer bare nærmere og oplevelsen føles helt magisk. Det føles, som om tiden står stille, mens han stille og roligt trisser i min retning. Jeg sætter mig ned lidt længere ude på stien, for at undgå højt græs på billedet og det er helt utroligt, at han ikke ser mig. Han må virkelig gå i sin helt egen verden.
Da han er 3- 4 m fra mig begynder jeg at blive lidt nervøs. For han er bare så tæt på, så smuk og med horn! Men inden jeg får tænkt færdig får han øje på mig og spiler øjnene op. Da han vender sig om , kan jeg se frygten i hans øjne. Jeg har skæmt ham og det var jo slet ikke meningen. Han er væk i 4 spring. Wow, sikken oplevelse. Jeg bliver nødt til lige at trække vejret helt ned i maven et par gange inden jeg kan gå videre.
En anden beboer jeg har mødt mange gange er den rødryggede tornskade. Fuglen på billedet er en hun, udentagen det sidste billed, som er en han. Tornskaden spider ofte sit bytte på en torn i tjørnekrattet eller buske, hvis hun har lidt til overs. Så har hun altid lidt lækkert til en regnvejrs dag, hvor det ikke er så nemt at jage. Jeg tænker, det er lidt ligesom mit slikskab herhjemme. 😉
Tornskaden er ca. 17 cm og lever hovedsageligt af insekter, men kan også lide firben, frøer, små mus og småfugle. De kan blive op til 7 år. Tornskaderne er agressive fugle og tolerer ingen andre fugle i deres territorium, men i øjeblikket er de også på vej ned til Sydafrika for at overvintre.
Den store flagspætte er altid underholdene at følge. Den sidder ikke stille så længe ad gangen. Den ser ud til at have en masse ideer hele tiden. Den har en længde på 23-26 cm og en meget fin fjerdragt med hvide pletter og klare blodrøde plamager. Hannen har en rød nakkeplet og hunnen er sort i nakken. Så i kan se at det helt sikkert er en hanspætte her på mine billeder.
Den ældste flagspætte man kender til blev 10 1/2 år. I Danmark har vi Flagspætter hele året. De lever ikke i par, kun under yngleperioden. Normalt lever flagspætterne af insekter og larver, men de er vegetarer i vinterhalvåret, hvor de lever af koglefrø eller fuglefrø fra foderbrættene i vores haver. Det er så hyggeligt, at have dem på besøg.
Fasaner er der masser af her i efteråret. Deres flotte rødbrune fjerdragt, der glinser i solen og deres fuldstændige røde kinder i det mørke ansigt. Fasanen på dette billed er en ung han. Han er så småt ved at få den karakteristiske røde farve i ansigtet. Ham her var meget forsigtig. Han anede godt, at jeg var i nærheden.
Fasaner lever af insekter, orme, frø og planter. De er også til flerkoneri ligesom rørhøgen, så i det tidlige forår omgiver fasankokken sig med en masse damer. Han beskytter dem mod andre fasankokke (hanner). Det kan komme til voldsomme hanekampe og det kan ske, at en han bliver ramt, så uheldigt at det har døden til følge... Ellers kan fasaner blive 7 år.
På det sidste billed sidder en lille ung tårnfalk i et meget højt træ. At den er ung vurderer jeg udfra, at den er lidt fluffy/ dunet/ vamset at se på. Ungfugle ligner hunnen. Senere får hannerne et blågråt ansigt. Så er de nemme nok at skeldne fra hinanden.
Tårnfalken er en af de mest almindelige rovfugle i Danmark. Den er genkendelig på de spidse vinger og du ser den måske oftest, når den hænger og "muser" i luften i jagten på et måltid.. Ser man en rødbrun-rygget lille rovfugl, der "muser", så er det næsten altid en tårnfalk.
Jeg håber, i har nydt jeres lille tur her i Tryggevælde ådal.
Jeg ønsker jer en fantastisk weekend.
Pia
Comentários