I påskeferien var min mand og jeg i Sydsverige med et vennepar. Turens mål var blandt andet at opleve tranerne ved Hornborgasjøn, men alene turen derop var superskøn og fuld af fantastiske natur-oplevelser. Sveriges natur er bare anderledes end Danmarks. Kæmpe granskove, en hel verden af mos, birkeskove, enorme hedemoser, rå klipper, vandløb og bjerge. Woaw, det var en smuk tur.
Hornborgasjøn er mødested for tusindvis af traner, der gør holdt og holder fest, inden de fortsætter deres rejse til Vest-mellemsverige og Norge. Det er jo ikke en fugl, vi ser så tit herhjemme på sjælland, så det var et stort ønske på min "natur-turs-liste." Og så var det fantastisk hyggeligt, at have selskab på turen.
Traner er trofaste . De danner oftest par for livet, som mange af vore andre store fugle. Der findes faktisk 15 arter af traner i verden. Traner her ved Hornbogasøen og tranerne i Danmark er Europæiske traner og kaldes også "Grus Grus". De øvrige tranearter lever laaangt væk herfra, hovedsageligt i Asien.
De lidt ranglede traner er størrer end storke. Deres vingefang kan blive op til 230 cm. Højden ligger omkring 125 cm, men ligesom vi mennesker er forskellige, gælder det samme vel for tranerne. Traner kan blive 30-40 år! De store fugle foretrækker at sove stående på lavt vand i tryghed for rovdyr og derfor er Hornborgasøen helt perfekt. Den lokale naturforening fodre tranerne ved at smide korn ud til dem på græsarealet, mens de sover ude på søen. De får her en god pause og energi til at fortsætte deres længere rejse.
Men søen er perfekt i mere end en forstand, for takket være bjergene omkring fungerer Hornborgasøen som en gryde. Dette skaber varme vinde, der stiger opad. Ideelt for større fugle, da de på denne måde sparer en masse energi, når de skal lette... Så føles de ikke så tunge i røven... 😉
Her ved søen er der fest hver aften i træk-sæsonen. Det bedste tidspunkt at komme på er fra slut marts til start april. Tranerne hopper op og ned, bukker for hinanden og vifter med vingerne alt imens de både trompetere og synger. Der er trængt på dansegulvet og volumen er skruet max op.
Nye par finder sammen - gamle par og også hele familier danser med hinanden. Angiveligt for at styrke familiebåndet og samhørigheden. De laver faktisk en usædvanlig høj larm. Hold da op! Jeg har aldrig oplevet noget ligende, men sikke en oplevelse. Det var helt vildt, som de gav den gas. Meget speciel stemning at opleve.
Herover bades min udsigt omkring søen i den dominerende pinkrøde solnedgang.
Vi overnattede på et "bed and breakfast" kun 5 min. fra søen i bedste småland-stil. Derfor var det nemt at besøge tranerne ved solnedgang og Solopgang. Tranerne tælles hver dag, efter et specielt system og der var ca. mellem 7-8000 traner om dagen under vores besøg. Solnedgangen var helt fantastisk. Farveskalaen ændrede sig hurtigt og aftenen var nærmest magisk. Det var helt sindsygt flot. Jeg har ikke overdrevet farverne! Jeg måtte virklig knibe mig i armen, så eventyrlig flot var det.
Tranefamilier blev ved med at komme flyvende ind til søen. Flere hold på samme tid. Sikke en oplevelse og så imponerende - og larmende. Det ene træk efter det andet. Det blev bare ved. Tranerne flyver den samme rute, som de plejer - og har gjort i generationer. De stopper ved de samme rastepladser, som de altid har gjort år efter år. Tranerne flyver i familiegrupper, så de gamle traner kan lærer ruterne videre til de unge traner. De flyver optil 70 km/t.
De skandinaviske traner overvintre nu for det meste i Spanien på sletterne nær den portugisiske grænse. Her blander de sig med grise, der går og spiser agern. Førhen fløj de hele vejen til Nordafrika, men med mildere vintre og øgede dyrkning af majs, er de kommet på andre tanker. Nu behøves de ikke at flyve så langt... Nogle traner er også begyndt at overvintre i Danmark. Ja, hvorfor flyve så langt, når vi også herhjemme har oversvømmede arealer med kartofler, spildkorn og majs.
Tranerne er kommet til Hornbogasøen siden slutningen af 1800-tallet. Her fandt de restkartofler i marken. Rester efter kartoffelhøsten, der skulle sikre vinterens brændevin. De lå i jorden hele vinteren og var perfekt måltid for tranerne i foråret. De eeelsker nemlig kartofler, der har ligget i vinterjorden. De har et højt sukkerindhold og indeholder meget energi. Men da brænderierne ved søen forsvandt - forsvandt tranerne også..
Idag fodres tranerne som nævnt med korn. Det gør de for at holde tranerne i naturreservatet under deres rastetid omkring søen, så de ikke spiser alle landmændenes afgrøder. Derkan jeg bare konkludere, at det er der altså nogle hundrede stykker eller mere, der ikke helt har forstået. 😊
Dansen og larmen fortsatte om morgenen. Man kunne forledes til at tro, at de havde festet hele natten... En smuk, men hurtig solopgang afslørede et helt hav af traner, der pludselig var tilstede. De var overalt. Der var mange, da vi gik i seng - men der var mange flere, da vi stod op. Flere end der kunne være på billederne. De kom fortsat flyvende i store flokke... og turisterne kom også myldrende.
Tranerne har selskab af store flokke af gæs, ænder, sangsvaner, viber m.m. Tranerne hviler ved søen nogle dage, inden de bestemmer sig for at fortsætte rejsen mod yngleområderne. De tager afsted om formiddagen, når solen har varmet vinden op, så luften kan løfte dem op mod himlen. Så er de afsted igen...
Vores trane"besætning" herhjemme i Danmark er også kraftigt stigende pga. de milde vintre. Vi har efterhånden et par hundrede traner der overvintre, men de har vist en forkærlighed til Jylland...
Jeg har meget mere at dele fra denne skønne tur i Sverige, men det må blive i mit næste blogindlæg.
Jeg ønsker jer alle et dejligt forår og husk at danse, synge og feste, så i rigtig kan få styrket familiesammenholdet. Giv den gas!
Pia
Comentários