For en lille uges tid siden var vi så heldige, at det ene svanepar i Vallø slotspark fik ikke mindre end 8 svaneunger. Det er da fantastisk! Nu pjasker de rundt og hygger sig i søen og efterligner nøjsomt deres mor, der lærer dem at spise og snaske på ægte svanemanere. Hun er en meget beskyttende mor, men det er svanerne som regel. Jeg synes, de var lidt forsinket de små svaneunger, men det viste sig heldigvis, at være en god ting.
Om foråret har vi nemlig et hav af gæs og deres gæslinger i parken. Det er så fint, med alle deres familier, der holder troligt til. Men de sidste par år har det resulteret i en stor gæslinge-masakre. Ja, det lyder ikke rart. Svanepar tolerere ikke gæs i samme sø, så når svaneparrets æg klækkede, var svanefar straks ude og udrydde gæslingerne i søen. De kan nemlig ikke nå at flygte... Det er så sørgeligt, men desværre sandt. De har det ikke sådan med ænderne eller blishønsene, der også lever i samme sø. Kun gæssene... sådan er naturen...
Men i år kan vi glæde os over, at gæssene havde nået en lidt størrer størrelse og derfor var trukket ud på deres yndlingsmark i nærheden. Mor svane er meget stolt af alle sine unger og ynder at tage dem med i baljen, når man kommer på besøg. Hun holder godt øje med dem alle og er derfor en travl dame i øjeblikket.
Jeg har tidligere fortalt, om de toppede lappedýkkere. Tænk, for et års tid siden anede jeg ikke de fandtes og idag er det en af mine ynglingsfugle. Jeg synes, de er så enormt fine og smukke og vildt fasinerende. Deres unger er kærlighedsmærket. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at de har et rødt hjerte i panden.
I sidste uge tog jeg til Tyeholm Sø, hvor jeg regnede med at skulle fotografere lappedykkerne med deres unger på ryggen. Det havde jeg glædet mig til. Sådan nogle planer kan man jo sagtens have, men jeg ved også, at det er jeg slet ikke herre over.
Men jeg fandt dog det toppet lappedykkerpar med deres 2 unger - godt nok lidt større end jeg regnede med. Men stadig en fryd for øjet. De var sgu søde. Jeg fulgte dem en lille times tid og det var enormt hyggeligt. Jeg var nærmest inviteret ind i deres dagligdag. Det var far der var babysitter og han lod ungerne pjaske rundt og hygge, mens han var lige i nærheden. De hyggede rigtig de to "små". Pludselig kommer mor ind i billedet. Hun nærmest pifter/fløjter og straks er alt opmærksomhed på hende. Især den ene unge får travlt. Den slår raketmotoren til og fræser frem i vandet. Mor har nemlig madtjansen idag og har en fin fisk i munden, da hun når de andre. Den lille unge er åbenbart vildt sulten og mor hjælper den med at få fisken i gabet. Det tager et øjeblik, så har den lille fugl slugt fisken, mor kom med. Så tager mor afsted på fisketur igen og det varer ikke længe, så er der også en fisk til den anden unge. Og sådan bliver det bare ved...
Mor lappedykker kan være under vandet i lang tid og finder de små fisk nede i søen. Hun lod også far fodre ungerne engang imellem, med fisk hun havde fanget. Men madbytteri er desuden også en del af deres smukke unikke parringsritual. Det er hannen med den største paryk.
Selvom jeg ikke fik set ungerne ligge på ryggen af forældrene, som jeg havde drømt om, betød det ikke at ungerne ikke prøvede at komme derop... Jeg tænker, forældre dog synes, de er blevet for store. For ungerne prøvede. Far var meget kontant. Han skubbede ungen væk med de ene ben. Mor lod ungen få et halvt lift, kan man vel kalde det... Det er ikke sådan, når man som barn bliver træt i benene og gerne vil bæres. 😉😊
コメント