Det er dejligt med gåture om vinteren, særligt når solen er med mig. Jeg elsker mine gåture i naturen med mit kamera og freden omkring mig. Når jeg går og sanser det hele - farverne, skønheden, lydene og duftene- ja så ophører tiden nærmest. Det er som at træde ind i et tidsløst rum.
Naturen genopfylder på magisk vis mine energidepoter. Jeg føler, at jeg hører til i naturen - på en eller anden måde. Mine naturoplevelser fylder mig med dyb taknemmelighed og glæde for at være lige her med alt jeg er og alt jeg har i mit liv. Jeg er så begejstret, føler mig toppriviligeret og så er det ingen sag at nyde livet. Det er mit mål: at nyde livet hver eneste dag.
I min jagt på mosehornuglebilledet var jeg endnu engang en tur på Ølsemagle Revle for en uges tid siden. Og her mødte jeg faktisk to mosehornugler. De havde gemt sig godt i det høje græs og lettede meget overrasket, da jeg kom gående 6-8 meter fra dem. Jeg blev også selv meget overrasket og stod måbende og betragtede dem. Det var virkelig en fantastisk oplevelse. De var så flotte med deres store vingefang (typisk 95-110 cm). Det hele gik desværre meget hurtigt og de fløj væk i hver deres retning. Jeg glemte alt om kameraet, jeg havde i hånden.
Men det gode var, at jeg nu havde en bedre ide om, hvor jeg skulle kigge efter dem næste gang.
Så endnu en tur kaldte et par dage efter - Selvfølgelig...
Jeg var kun lige kommet ned på strandengen, da det gippede i mig. Var det virkelig allerede uglen, jeg mødte som det første? Men nej, det var det ikke.. det var den blå kærhøg, som jeg også før har set derude. Men til at starte med var jeg faktisk i tvivl, fordi mosehornuglen og den blå kærhøg bruger samme jagtteknik . De svæver begge lavt over græsset/rørskoven i deres søgen efter føde og de har nogen-lunde samme farver.
Jeg fik ikke vildt gode billeder af den, men de viser alligevel, hvor flot en fugl den blå kærhøg er. Den er hurtig, elegant og har nogle meget fine tegninger. Det her var enten en hun- eller en juvenil/ung kærhøg. Den voksne han- kærhøg er nemlig blågrå med sorte tegninger. Helt anderledes end hunfuglen.
Efter at have fløjet spejdende rundt, gik den ned i rørskoven og forsvandt fra mit synsfelt. Jeg tænkte, den fangede en lille fugl eller gnaver og derefter sad med et godt måltid.
Jeg gik videre i området, hvor jeg sidst blev overrasket af uglerne. Jeg kiggede til højre og venstre. Jeg kiggede oppe og nede. Pludselig spottede jeg den siddende gemt i en stor busk. Lige i solen. Lige foran mig. Værs'go!
Den havde selvfølgelig opdaget mig, men var meget overbæren og lod mig komme lidt nærmere. Man kan se på hans rejste fjertoppe("horn"), at han er vagtsom. Han kiggede skiftevis på mig og ud på vandet, hvor hans blik var før. Han sad med ryggen til - drejede bare hovedet. Jeg ved ikke, om man kan se forskel på han og hunuglen af denne art. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af endnu.
Han havde de fineste og klareste gule øjne, der nærmest lyste op og han havde tilsyneladende god tålmodighed og selvtillid. Ugler har 3x bedre nattesyn end mennesker. Sammen med deres brede synsfelt (fordi begge øjne er i front) og superskarpe høresans sikrer dette en helt nøjagtig afstands-bedømmelse. I forhold til andre ugler er mosehornuglen aktiv om dagen, hvilket jo gør det noget nemmere at fange dem på kameraet. Forventningens glæde er stor til næste gang, jeg møder uglerne derude.
Mosehornuglen er primært jordboende og en af de eneste uglearter, der bygger deres rede på jorden i en udskrabet fordybning. Allerede når de er 14 dage gamle, begynder de at vandre rundt. Forældrene fodre dem indtil de er omkring 30 dage gamle og derved flyvefærdige.
Både kærhøgen, uglen og tårnfalken har til fælles at de "muser" i luften, når de jæger. Det vil sige at de står helt stille i luften, mens vingerne selvfølgelig blafre løs. Det ser helt surrealistisk ud. Hovedet er fuldstændig i fast position. Kun resten af kroppen bevæger sig.
Tårnfalken mødte jeg også denne dag. Jeg tror,det er en han, hovedsageligt fordi han har gråt hoved. I Danmark er tårnfalken en almindelige ynglefugl. Den spiser mest mus, men kan også spise småfugle og større insekter. Ham her var travlt optaget. Han var i hvertfald temmelig ligeglad med, at jeg stod 5-6 meter fra ham. Det var vildt fasinerende at se ham hænge der. Han gik ned i jagten på et bytte (billed 3) men missede. Han var dog hurtig op og prøve igen.
Tårnfalken har som mange andre rovfugle "superhelte-evner ". De kan se ultraviolet lys, hvilket gør dem i stand til at se gnavernes urinspor. Den kan simpelthen hænge deroppe i luften og holde øje med urin-sporstætheden. Hvor er musene mest aktive?
Musene selv bruger urinmarkeringen til at komunikere med hinanden. De ved næppe selv, hvilken farer de udsætter sig selv for.
Og så kom der også lige en stor havørn ind over mig fra venstre.... Det var en dejlig overraskelse. Det er også en imponerende fugl. For 100 år siden forsvandt havørnen som ynglefugl fra Danmark pga. forfølgelse. Men i 1990'erne genindvandrede den og er ikke helt så sjælden mere. Det er danmarks største fugl og jeg synes den er fantastisk fasinerende. 76-94 cm lang og et vingefang fra 180- 244 cm. Virklig flot stor -næsten majestætisk dyr. Det er ikke uden grund de kalder den " den flyvende dør." Hunørnene er faktisk en del størrer en hannerne.
Alt i alt en hel suveræn skøn tur langs stranden. Det kan kun anbefales. Gør det!
De bedste hilsner fra mig til dig.😊
Pia
Comments