Vi har så meget smuk natur i Danmark og jeg vil hellere end gerne se det hele. Jeg kan godt lide, at bevæge mig rundt i nyt terræn og suge alle nye indtryk til mig. Det er spændende. Hvad mon jeg ser?Hvad er jeg så heldig at møde?...
Heldigvis har jeg en storslået natur her omkring mig på sjælland og jeg kan derfor tanke op flere gange om ugen på mine gåture. Disse ture holder min krop og min sjæl i balance. Når jeg er ude giver jeg nemlig slip på alt det, jeg har samlet mentalt. Tanker og bekymringer jeg ikke længere har brug for forsvinder. Jeg elsker at være en del af naturen derude og jeg er vel nærmest blevet afhængig, fordi det giver mig så meget.
Det giver mig nemlig så meget ro, nydelse, og skøn energi (overskud). Én ting er alt den smukke natur, jeg bevæger mig i - en anden ting er at iagtage hverdagen i dyrernes verden. Den er så fasinerende og jeg lærer nyt hver gang, jeg får lov til at komme "indenfor". Nogle gange er de overhovedet ikke klar over, at jeg er der. Andre gange ved de det godt- men alligevel er det okey, at jeg er der.
(Husk jeg er jo ikke så tæt på...)
Jeg mødte 4-5 stilitser i parken en dag og det var meget fængende at sidde og følge dem i jagten på mad. De var slet ikke så sky, som jeg troede, så vi havde godt med tid sammen, inden jeg gik videre. De var meget interesseret i mælkebøttefrøene og brugte stilken til at sidde på. Meget smart - vupti stilken buede ned og maden var serveret. Der kom også en bogfinke forbi, men de kunne sagtens deles om én mælkebøtte. I hvertfald til at starte med...
Stilitsen er i mine øjne en lidt særlig fugl. Med dens flotte farverige fjerdragt og meget røde hoved skilder den sig lidt ud fra vores ellers mere gråbrune farvede fugle. Stilitsen spiser ukrudtsfrø fx. tidsel, mælkebøttefrø og burrefrø. Det er den ekspert i med sit spidse næb. Tilgengæld er den ikke så god til at samle ting op direkte fra jorden. Det egner næbbet sig ikke til. I Danmark må vi ikke holde vilde fugle i bur - men i Sydeuropa er stilitsen faktisk en populær burfugl. Det sker også herhjemme, at nogle forsøger at indfange stilitser og forsøger at sælge dem videre.. Desværre.
Personlig synes jeg, at Stillitsen's lyde minder lidt om et legetøjs-pivedyr - men nogen siger at den kalder "tikkelit".
Jeg var også til middag hos den gråstrubet lappedykker. Han havde fanget en ordentlig krabat af en fisk i søen. Læser du fakta, om denne lappedykker står der, at den spiser småfisk, store vandinsekter, snegle og små padder. Det har denne her tydeligvis ikke læst... Han kæmpede bravt for at holde på den og den var også ved at smutte fra ham op til flere gange, mens han prøvede at få den vendt i munden, så han kunne have den i en bid. Jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå. Kunne han virklig spise den? Men han gav ikke op og vupti, så var den vendt og godt på vej ned i halsen. Bagefter havde han travlt med at vaske sig og gøre "gymnastik". 😊 Jeg tænker, den måske lå lidt tungt...
Her en lille harefamilie på 4-5 stk, der var ude at nyde solens varme stråler en tidlig søndag morgen. Fantastisk dejligt at opleve. De var så livlige og legesyge. Mor-hare (billed 2) lå dog ovre i det høje græs for sig selv og holdt et vågent øje med dem - tror jeg. Det kan selvfølgelig også være far-haren. Meeen idet at øjnene var åbne, så vil jeg tro, det var mor-haren... 😉
Jeg fik først øje på ham, der sad og nød solen. (billed 1) Jeg havde stået og iagttaget dem, et stykke tid, inden de fik øje på mig. Men det forhindrede dem ikke i at fortsætte med at lege og nyde solen. De skævede lidt til mig i ny og næ. Jeg tænker, det var to unge nysgerrige harermisser, der kom løbende hen imod mig, for at se, hvad jeg var for en.(billed 4) De satte sig ned ca. 8 meter fra mig og kiggede på mig. Et par minutter efter var de løbet tilbage og legede igen. Så fandt jeg stille og rolig "døren" og forlod deres martrikel.
Haren er Danmarks hurtigste pattedyr med en topfart på 80 km/t. Man kan forveksle den med vilde kaniner. Men haren har længere ører og længere bagben. Haren har også mørke ørespidser og mørk overside af halen, hvilket er et sikkert kendetegn. Harerne er faktisk drøvtyggere ligesom koen.
Harene parre sig fra januar til august. 3-4 kuld om året med 2-4 unger i hvert kuld. Hunharen kan godt være drægtig med 2 kuld på en gang.
Det var, hvad jeg havde på hjertet for denne gang.💚
Pia
Comments