Jeg må indrømme, at jeg synes Fyns natur kan noget særligt. Det landskab, jeg har besøgt på SydFyn, er meget mere varieret og kuperet end det sjællandske. Der er meget mere blandet skov, meget blandet. Min veninde og jeg blev enige om at besøge Korinth en gang til. Vi var jo derovre at fotografere i foråret. Nu hvor det er efterår tager vi lige en tur til. Denne gang uden guide.
Vi havde en skøn tur med fantastiske naturoplevelser - til trods for at vejret ikke helt var med os.
Vi ankom til Korinth om eftermiddagen og tog ud for at planlægge vores tur til næste dag. Her var vi heldige med vejret. Desværre blev vi overrasket over, at der kørte store traktorer med flis på de yderste veje i skoven, så allerede der, vidste vi, at vi måtte længere ind i skoven end først antaget. Vi så dog flygtigt et par rådyr.
På vej ud af skoven fik vi en dejlig oplevelse med en havørn, der besluttede sig for at kredse lige over vores hoveder. Den havde følgeskab af en ravn, som måske håbede, at ørnen kunne føre den til et godt måltid. Havørnen på billedet er en ung havørn. Det kan man bl.a. se på halen, der ikke er hvid. En havørn har typisk et vingefang på 200-240 cm. og vejer mellem 4-7 kg.
Jeg er vildt fasinerede af de smukke rovfugle. Jeg håber at jeg en dag har billeder nok til at lave et rovfugle-blogindlæg.
Dagen efter startede vi ved Brændegårdssøen ved solopgang. I øjeblikket er det ved 8-tiden, så helt tidligt er det jo ikke. Men vi havde ligget og hørt regnen sile ned det meste af natten og vidste bare, at landskabet, der ventede os i dag, ville være pjaskvådt. Vi vidste også, at vejrudsigten lovede solskin og tørvejr fra kl. 9. - Og vejrudsigter kan man da altid regne med ik'?
Uanset vejret, så ventede der os en række smukke oplevelser lige fra det øjeblik, vi parkerede ved søen og tålmodigt ventede på at regnen ville stoppe. Det var meget overskyet og dunkelt. Det er ikke de bedste forhold at fotografere i. Det er ikke der, min styrke ligger - desværre...
Ude på øen midt i Brændegårdssøen havde familien havørn travlt. Fem havørne samlet på ét sted. Måske havde de travlt med at dele morgenmaden. Det lykkedes ikke at få et ordentligt billed af ørnene, men I skal lige se forsøget... Der sidder et par stykker nede i græsset også... De var der i lang tid og vi sad på første parket. Fedt!
Brændegårdssøen er Fyns næststørste sø og ligger i et smukt og varieret sydfynsk landskab nær skov så langt øjet rækker. I søen så vi en stor gruppe af sølvhejre (der var en enkel fiskehejre der fulgte gruppen) De er simpelthen så fine hvide og elegante fugle. De er 80-100 cm. og vingefanget er 130-170 cm! De vejer kun 1,5 kg. max. Der var også 60-70 viber, en hel del svaner, måger, gæs og lidt lappedykkere.
Ved 9- tiden kunne vi godt se at regnen ingen planer havde om at stoppe, så vi gik afsted. Det varierede noget med regnen og sådan var det bare. Det accepterede vi. Eventyret ventede jo...
Skoven var fantastisk smuk i alle efterårsfarverne.
De brændte orange og de varrierende grønne farver. Så smukt. Der var masser af svampe i skovbunden. Den fine og meget giftige røde fluesvamp stod i overflod så fint under alle grantræerne. Store flotte Karl Johan svampe og et hav af andre spændende svampe.
Himlen var knap så spændende... Den blev ved med at se mørk ud...
Vi var heldige at se et par rådyr. Desværre var de alt for hurtige til os. De var tydeligvis heller ikke begejstrede over regnen. Min veninde og jeg var gennemblødte af regn.
Tilfældigvis havde vi åbenbart valgt at gå i ring, så vi endte med pludselig at være tilbage, hvor vi startede... Vi greb chancen for en pause i bilen og her sad vi så og ventede lidt indtil regnen faktisk stoppede en halv time senere...
Vi havde også en anden vej planlagt til at gå ind i skoven. Og det viste sig, at vi ikke skulle gå ret langt ind, før der var gevinst. Vi blev noget overrumplet...
På vej op ad vejen indtil skoven, skulle vi lige over en bakketop og hvad der ventede os der, havde vi ikke lige regnet med. Indenfor ca.12 m2 havde vi et flot dådyr stående. Til højre for ham sad en flot musvåge på en stolpe og nød solens stråler. Der var tabt et læs majskorn på vejen, og en flok ravne sad og hyggespiste et par meter bag dådyret... Masser af fasaner. Det var lidt af en fest vi var på vej ind i. Wow! Det var fantastisk, at stå der... Vi turde dårlig nok trække vejret...
Desværre var der også en fasan, der efter lidt tid fik fornemmelsen af os og lettede ind over alle dyrenene og så var det magiske øjeblik slut. Men det var en vidunderlig oplevelse. Tak for den.
Ravne fik vi set massere af. Omkring 8 stk. måske mere fløj rundt i flok og skreg "Rårk". De lyder anderledes og er meget størrer end de råger, vi er vant til på sjælland. Ravne ser man ikke så meget på sjælland. De er kulsorte og flotte. 56-69 cm. lange og med et vingefang på 120-150 cm. 1-2 kg. Næb og fødder er også helt sorte. De er faktisk størrer end de fleste musvåger.
På vej ud af skoven blev vi overrasket af et par musvåger, der med et skrig lige dukkede op fra et buskads, vi gik forbi. De overraskede os og vi overraskede måske dem. Men vi var udstyret med kameraer og var hurtige. Særligt den ene ville gerne fotograferes...😀
Musvågen har et typisk vingefang på 110-130 cm. og er ca.40-58 cm lang. 0,5-1,3 kg. Det er den talrigeste rovfugl i Danmark. Musvågen kan varriere meget i farve. Fra helt lys til helt mørk. Det er en fugl, jeg ser ret tit, når jeg er ude i naturen.
Med 10 km. i benene og utallige naturoplevelser rigere må jeg sige, at dette var en succesfuld tur.
Dem vil vi gerne have flere af - bare uden al den regn.
Jeg ønsker jer alle en dejlig dag. Husk og kom ud at nyde alle efterårsfarverne i naturen, mens de er der.
💚 Pia
Comments