En stille stund en gang imellem kan føles dejligt og tiltrængt - men at være alene i længere tid kan syntes enormt ensomt. Ensomhed er ikke noget for os mennesker. Vi menneske er nogle af naturens utallige flokdyr. Det har vi været siden, vi selv var en truet dyreart - truet af store rovdyr.
Vi er helt fra, vi bliver født et socialt pattedyr, der bedst trives i selskab med andre. Vi samarbejder og overlever sammen. Det giver os en tryghed, at være sammen med andre. Når vi bliver voksne, drager vi ud og søger andre flokke - ligesom dyrene. Ud at opleve verden på egne ben- men alligevel i selskab med andre. Igennem livet følger vi vores instinkter... akkurat ligesom dyrerne omkring os.
I denne blog vil jeg fortælle om nogle flokdyr, jeg har været heldige at møde i løbet af sommeren.💚
Disse smukke dådyr mødte jeg på Fyn, hvor de er den mest dominerende hjorteart. Der er omkring 2500 stk. Det er helt bevidst, at de har ladet deres vilde bestand vokse på Fyn. Dådyr har ikke territorier, men bevæger sig rundt omkring i småflokke. I denne flok var der ca. 8-10 stykker. Jeg havde kun spottet 2 stk. så jeg fik et kæmpe chok, da flokken pludselig løb og der blev ved med at komme dådyr frem. Det var en smuk waow-oplevelse. Og da de kom et stykke væk, vendte de sig lige om og stod helt stille, mens de lige tjekkede mig ud. Så stod vi der og kiggede på hinanden i noget, der føltes som flere minutter. Absolut et smukt øjeblik. Man er ikke et sekund i tvivl om, hvem der er lederen, vel?
Dådyrets flotte rødbrune pels med de hvide pletter minder mig om de uttalige eventyrhistorier og tegnefilm, der var en del af min opvækst. Så for mig er de lidt eventyragtige og magiske. Om vinteren er dådyret bare gråbrune. Jeg ved ikke, hvor de gør af pletterne - men de "smider" dem åbenbart et sted i mellem sensommer og efterår... Dådyret er den eneste danske hjort med "skovl" på geviret og ellers kan du kende dem med det sorte "111" på bagdelen. De spiser græs, urter, frugt, frø og korn og alt efter hvor meget de spiser kan de veje mellem 35 og 100 kg.
Dådyret er ikke et oprindeligt dansk dyr. Det blev indført i 1200 tallet - ja måske allerede i vikingetiden mener man. (år 800-1050) De kan findes i parkagtigt landskab og blandingsskove. De kan godt lide åbne græsvidder, men som så mange andre dyr, er det mængden og kvaliteten af føde, der bestemmer, hvor de vælger at være.
Første gang jeg så edderfuglen, tænkte jeg det var et mærkeligt udseende dyr. Ikke særlig kønt. Og der gik lang tid inden, jeg så en smuk smuk edderfugl.Men den er altså også smuk, den voksne han. som er skarpt optegnet i sort og hvid - og hans fine ansigt med sort top og grøn nakke. Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde et billed af ham at sætte ind her. Men jeg har kun nye billeder af unge haner og hunner. De første 4 billeder her, er fra en flok på 20-25 stk. Hannen er først "færdigfarvet" ved 3 års alderen, når de er kønsmodne. Indtil da er han sort/hvid-spraglet i forskellige stadier. Hunnen er brunlig, så hun er godt camoufleret, når hun ligger på reden.
I Danmark har vi en fast bestand af edderfugle. Især om vinteren trækker tusindvis til Danmark for at overvintre. Edderfuglene er specielt kendt for deres dun, der er helt i særklasse pga deres kvalitet og isoleringsegenskaber. De er vanskelige at indsamle og en edderdunsdyne koster derfor mellem 10-50,000 kr... Dunnene skal indsamles i kølige områder fx. island eller Norge. Edderfuglens rede består af disse dun og først når hunnen er rejst på havet med ungerne, samler man disse dun. I Danmark er det helt forbudt at samle edderdun.
Edderfuglepar holder sammen hele livet, men lever adskilt under rugning og opfostring af ungerne. Det klare mor-edderfugl i fællesskab med andre edderfuglemødre. Det er kollektiv med børnehave og skole. 😊 Edderfuglen er desuden en dykand, der kan dykke på 20 meters dybde, hvis det er nødvendigt. Favoritmåltidet er blåmuslinger, men ellers kan snegle, krebsdyr og fisk også gå an.
Vores sidste flokdyr i dag er Havørnen, hvilket faktisk overraskede mig, var så stort et flokdyr. Jeg er vildt begejstret for disse imponerende rovfugle. Den er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på 2,5 m. Den er forholdsvis let at kende med sin voldsomme størrelse og sin tunge rolige måde at flyve på. Andre rovfugle flyver i noget anden fart og lethed.
Et havørnepar er fælles om opgaverne som forældre og meget forsigtige med deres store kløer i nærheden af de små. Fx. ved fodring. De lever af mellemstore fugle (fx. blishøner), fisk og ådsler. Havørnen kan kun løfte sin egen vægt, som ligger mellem 3 til 7 kg. Havørnen er først kønsmoden ved 5 årsalderen, hvor de danner par og finder territorier, som de holder resten af deres liv.
På billederne her ses havørnefamilien, der holder til ved Brændegårdssøen på Fyn. 7 stk. På første billed er de alle. (Der er to i træet.) Det var ungerne, der var mest aktive, da vi var forbi. De fløj rundt om hinanden. Måske øvede de sig i at lette og lande? Havørnen får som regel 2 unger om året, så jeg tænker, at dette må være en familie med både teenagere og småbørn. Puha... Superforældre...
Apropo superkrafter... Så har Havørnen flotte store skarpe kløer og et kæmpe vingefang. Men derudover har den også et helt utroligt skarpt syn. De er i stand til at zoome ind fra lang afstand. Selv en lille skinnende fisk, er de i stand til at se fra flere hundrede meters højde.
For ca. 100 år siden blev havørnen udryddet i Danmark. Dengang mente man, det var et skadedyr, så man belønnede faktisk folk for at skyde dem. 😮 Jeg har lavet en lille årstal oversigt:
1850: Havørnen er en alm. fugl i Danmark
1870 - 1955: Belønning for skydning af "skadeligt vildt" herunder havørnen - og andre rovfugle.
1911: Det sidste ynglende havørnepar bliver set i Danmark.
1950-1970: Miljøgifte DDT og PCB, der spedtes med luft- og vandstrømme er ved at udrydde de sidste havørne fuldstændigt.
1967: En ny jagtlov vedtages. Havørnen og en masse andre rovfugle fredes.
1996: Det første ynglende havørne par i Danmark siden 1911.
2019: 85 ynglende havørne i Danmark.
2022: I dag har vi 150 ynglende havørne i Danmark!
Jeg kan klart anbefale at se "Oder Deltaet : Vild natur uden grænser" på DR.dk. En virkelig smuk dokumentar på 50 minutter. Blandt andet en masse om Havørne.
Det var vist alt, hvad jeg har på hjertet denne gang. Jeg synes, det er vildt interressant at lære om alle disse dyr jeg ser..
HA HA - fik i den ? 😃 Vildt interessant!
Forsat dejlig sommer til jer!
Pia
Comments