Hvert år ved denne tid - og nok især i denne Coronatid - er vi meget utålmodige, hvad angår forventningerne om forårets kommen... Eller er det bare mig?
Nu må anemonerne gerne blomstre over det hele. Nu må træernes lysegrønne blade godt begynde at titte frem, solen skal skinne mere og ikke mere frost.. mere sol og varme. Ja tak.
Men lykken er ikke, at fokusere på, hvad vi vil have.
Hvad morgendagen bringer eller hvilken bil du hellere vil køre i, end den du har.
Nej, Lykken er faktisk at glæde os over det, vi allerede har. Det der omgiver os lige nu.
Og det var min oplevelse, da jeg og en veninde var i skoven forleden. Alt var bare brunt og kedeligt, da vi ankom. Vi ville meget hellere have rigtigt forår og fotografere det. Men da vi kom længere ind i skoven skete der et eller andet. Vores perspektiv ændrede sig, da vi begyndte at tale om træerne omkring os og det blev en vidunderlig tur.
Der er så sandelig tydelige forårstegn, når man tager de rigtige briller på: Masser af vintergækker og erantis (Det var der bare ikke i denne skov). Lærken er begyndt at synge og det store fuglekor er også igang. Fuglene har travlt med at samle til rede-bygningen . Spætten, trommer på træet, for at lave det bedste redested og hasseltræet er begyndt at blomstre. Og der er garanteret mange andre skønne forårstegn.
I skoven gik vi langs en å og nød dens rislen, vi nød fuglenes fløjten og vi nød farven på alle de visne blade, der hang på grenene. Noget af det, vi særligt lagde mærke til var træerne og deres kæmpe rødder på skrænterne. Imponerende træer. Træer der med deres snoede og stærke rødder holdt sig fast på skrænten, for ikke at vælte ned.
Træer er noget af det vigtigste for os mennesker. Jordens ilt dannes under fotosyntesen i planter og alger. De har været med til gennem millioner af år at skabe den atmosfære, der gør at netop Jorden kan bebos. Heldigvis har vi ca. 300.000 miliarder træer i Dannmark (2018). Det vil sige ca. 422 træer pr. menneske, vi er. Beregninger viser, at der bliver dannet 280 milliarder tons ilt på Jorden hvert år. Træer er en rigtig god måde, at begrænse klimaforandringerne på.
Når træerne står som i skoven, er det nærmest som en landsby af træer. Træerne kommunikere med hinanden og hjælper hinanden. De gør de bl.a. gennem det rodnet af svampe, der løber i jordbunden omkring deres rødder og det kan hjælpe dem med at advare hinanden mod insekt angreb og lignende. Faktisk kan de også tilkalde fx. mariehønen, hvis de bliver angrebet af lus. Det er en meget fascinerende verden og der bliver forsket rigtig meget rundt omkring på Jorden om dette. Langsomt bliver vi klogere...
Jeg kan anbefale Lasse Spang Olsens : https://www.dr.dk/drtv/program/de-kloge-traeer_147448
Eller Judi Dench, "My passion for trees". Denne ligger på YouTube..
Comments