Lad os starte med at blive enige om at denne snestorm og vinteruge, blot er en lille vildfarelse og foråret faktisk er på vej. Snevejr er selvfølgelig hyggeligt ingen tvivl om det, men for en sommerpige som mig, skal solens skønne varme stråler til. Det er smukt med snevejr - lige indtil de første fødder har tøffet rundt i det, det er blevet brunt og man har fået sne i skoen... 😂
Nææ, lad os se om foråret ikke lurer lige om hjørnet og lokker os lidt mere ud i den fantastiske smukke natur, der omgiver os. Jeg er ihvert fald klar! Lad os komme ud og få luft under vingerne!
Jeg tænker tit på, hvordan det føles for fuglene at flyve deroppe på den blå himmel... i solskinsvejr selvfølgelig. Tænk dig at prøve sådan en enkel tur med vinden blæsende i ansigtet og hele verden under dig. Jeg tror, det er hårdt arbejde at holde vingerne kørende. Mon der findes en simulator? Ligesom en flysimulator, man kan prøve.
Når fuglen flyver hurtigt basker den meget med vingerne - ligesom vi gør, når vi løber. Når den flyver afslappet bevæger de vingerne i et roligt tempo op og ned - lidt ligesom vi gør, når vi går en rolig tur. Har du tænkt over det?... Men uanset hvor meget jeg basker med armene, kommer jeg ingen vegne... 😁 Men tænk bare et øjeblik, på oplevelsen og friheden ved at svæve vægtløs ind i mellem skyerne med solens stråler hvilende på din krop.
Meen ville jeg så helst være en lille fugl med lette vingestrøg, der yndigt fører sig frem på himlen blå - eller en noget større og stærkere fugl, der tager store vingestrøg og kaster sig ud i voldsomme jagtdyk og akrobatik? hmmm... Jeg er nok mest den yndige lille fugl - desværre - men lysten til at lave noget vildt og impulsivt en gang imellem, den er der.
Jeg har læst lidt op på emnet og det er ganske interressant. De smukke flyvende skønheder har simpelthen luftsække i kroppen. Hulrum i kroppen, der bliver fyldt med luft, når de trækker vejret. Det giver dem lethed. Derudover cirkulerer der også luft rundt inde i deres knogler, hvilket er med til at gøre dem lettere.
De flyvende fugle har de ingen overflødige kropsdele. Fx. ingen næser og tænder. De har ingen blære og kønsorganer udvikler de kun i yngleperioden, når de har brug for det... Det er da vildt! Fuglens bryster er deres stærkeste muskel, da det er den, der skal holde vingerne i arbejde. Fuglens fjer og vinger er selvfølgelig også vigtige. Det er værktøjet til at overvinde tyngdekraften og udgangspunktet for at skabe en luftstrøm under dem, til at bære deres krop. Deres vinger baskes desuden ikke op og ned, men nærmere i svømmetags- og roningsbevægelser.
Musvågen er den rovfugl, jeg oftest ser. Den er også vores talrigeste rovfugl i Danmark. Jeg ser den oftest langs motorvejen - siddende i et træ. Da jeg var en lille pige, talte jeg altid røde biler og gule biler på vores familiekøreture. 😁 Nu tæller jeg musvåger på de lange ture ( ikke når jeg kører altså!) og det kan blive til ganske mange.
I luften ser man tit musvågen kredse rundt på varme opvinde, indtil de kommer højt op, så samler den vingerne og glider nedad indtil den møder en ny opadgående luftstrøm. Den flyver med stive, ikke ret dybe vingeslag og svæver med vingerne i et udbredt fladt "V" i søgen efter mad. Musvågens overside er som regel flot mørkebrun, hvor brystfarverne kan varriere. Så musvågens overordnet tegning kan varriere utrolig meget. Fra meget mørke fugle til meget lyse, nærmest hvide fugle. Alle meget smukke.
Jeg oplever musvågen, som meget klog og forudseende. Den har en eventyrlig 6. sans. Jeg taler om, at lige så snart jeg bare overvejer at trykke på kameraets knap -så letter fuglen. Det er altså ikke nemt at arbejde med.... Jeg drømmer om et fint musvåge-portrætbilled, men det kan godtvære, jeg må sidde i skjul for det.
I udkanten af en lille landevej i Ringsted, ligger der et hyggeligt lille sted. Kværkeby fuglereservat. Et sted, der engang var en grusgrav, omgivet af tørvegrave. I dag er det et stort naturskønt moseområde, der er hjemsted for utallige plante- og dyrearter. Den gamle grusgrav er op igennem årene gradvist forvandlet til et dejligt naturrigt fuglereservat. Et stille og roligt sted, hvor man betaler for adgang via medlemsskab.
Her har jeg mødt den fine havørn i ser herover. Dem møder vi mest i nærheden af vand og skov. Med deres enorme vingefang på 2- 2,5 m. er det hver gang et imponerende syn. Lidt dovne vingeslag med de lange stive retangulære vinger kendetegner den imponerende havørn og jeg er lige begejstret hver gang jeg møder disse fantastiske fugle. Jeg glædes over, at der kommer flere og flere havørne til Danmark.
Tårnfalken er en af vore mindste rovfugle i Danmark.. Den er lille - ca. duestørrelse - og du ligger nok mest mærket til den, når den hænger stille i luften og "muser" på flagrende vinger. Den jager på åbent land. Jeg synes, den er flot med sin farverige orangebrune overside og sin fine tværstribet plettet mave. Man kan være heldig at være vidne til en god fangst, som her en lækker mussemiddag.
Tårnfalken kan svæve ubesværet i laaang tid, ved at flyve ind i en let modvind og foretage løbende små justeringer af dens vinger og hale, mens den hænger på en opadgående luftstrøm. Hovedet holdes fuldstændigt stille, hvilket giver tårnfalken mulighed for at spotte selv de mindste bevægelser på jorden. Et hurtigt dyk og byttet omklamres af de spidse kløer. Et bid dræber øjeblikkeligt.
Lad os håbe og arbejde for, at alle vores smukke fugle - skabt af luft og magi- vil blive ved med at flyve på himlen i en uendelighed og give energi til massevis af vidunderlige drømme.
God weekend!
Pia
Commentaires