Åh, hvor jeg dog elsker solen. Dage uden sol her i vintertiden tager energien fra mig. Jeg bliver lidt dvask og doven. Men når solen skinner har jeg straks lyst til at være aktiv og især at komme ud og nyde naturen - med solen i kinderne.( Lige til at varme mig lidt op.) Det sidste stykke tid har jeg været meget på stranden langs Køge bugt. Fra Jersie til Strøby . Det har været nogle dejlige flotte turer med gode km. i benene.
Der er masser af fugle på stranden - af alle mulige slags - og det er dem jeg vil præsentere nogle af jer for i dag. De første 3 her har jeg mødt på Jersie Strand, Staunings Ø. Den første er den velkendte blåmejse, der her på stranden elsker at navigere sig rundt i rørskoven som en anden Indiana Jones. Den er modig og nysgerrig og så vejer den kun 10 gram. Derfor har den ingen problemer med at hoppe rundt på stængerne i rørskoven. Den bliver 2-3 år.
Jeg har læst at i de gamle dage, dengang mælkemanden satte mælkeflaskerne udenfor på husenes trapper om morgenen, fandt blåmejserne ud af at prikke hul på flaskernes foliekapsler. Derefter stak de hele hovedet ned i flasken for at drikke fløden i toppen af flaskerne. De lærte endda, hvilken slags farve kapslen med den fedeste mælk havde. De er ret opfindsomme, de små blå.
Den næste fugl i dette galleri er en grønirisk . De er en af vores mest almindelige fugle. I år 2000 havde vi ca.600.000 ynglende par i Danmark.(Hvordan pokker tæller man det?) Grønirisken eeelsker kernerne i hybenbuskene og dem er der masser af her langs kysten. Hannen her sad i eftermiddags-solen og nød solens varme stråler, mens han fik sin mad. Han er noget mere solidt bygget og vejer mellem 25-35 gram. Han kan blive op til 13 år. Det er noget andet end den lille blåmejse...
På det sidste billed sidder en skægmejse i rørskoven. Hvis man ikke lige kender hans lille metaliske kald, kan man meget nemt overse ham. Han bevæger sig hurtigt og ofte lidt gemt i rørskoven, men det lykkedes mig at få dette ene billede denne gang. Den fine skægmejse ligner ingen andre danske fugle. Den er kanelfarvet med en lang hale og hannen har et flot mustache. Hunnerne er mere dæmpet i farverne - og har selvfølgelig ikke noget skæg... 🙂
Jeg har vist nævnt gærdesmutten før, men det er altså en fasinerende lille skabning. Hurtig som et lyn og høres langt oftere end man ser den. Den færdes ofte i det skjulte og er virkelig ikke ret stor. Der er kun fuglekongen, der er mindre. Wupti så er den der - wupti så var den væk igen. 8 gram, 10 cm og en levetid på omkring 6 år.
Den klare sig rigtig godt på trods af sin lille størrelse. Den kan selvfølgelig også hente sine måltider, hvor ingen af de andre fugle kan komme til. Smalle steder i krat og buske "smutter" den rundt på jagt efter lækkerbidder. Jeg har også set den i vandmiljøer, på åkandeblade eller i høje siv. En charmerende lille fugl, der også kendes på halen, der tit står lige op i vejret.
Og så er der lige rødhalsen... Den er jo overalt i øjeblikket. Vi har 2-300.000 ynglende par i Danmark og her i vintertiden kommer der mange flere på besøg nordfra. Rødhals kaldes også rødkælk. En fugl på 20-22 gram med en mulig levealder på hele 17 år!
Det er ikke til at se forskel på han og hun rødhalse - selv rødhalsen skulle have svært ved det, hvilket gør det lidt besværligt at finde en mage, tænker jeg. Muligheden for pinlige øjeblikke må være pæn stor... Men med tiden lærer magerne, at genkende hinanden, formentlig på små individuelle karaktertræk. Det kan være sangen, fjerdragten eller opførelsen...glimtet i øjet?
Langs stranden er der travlhed hos vadefuglene. De første 3 billeder her er alm. ryle. Der er flere forskellige slags ryler, men denne er den eneste, der yngler i Danmark. Rylen er på størrelse med en stær og den mest almindelige vadefugl herhjemme. Den kan blive op til 28 år... Den lever af smådyr den finder ved at bore sit næb 1-2 cm ned i sandbunden.
Nedenunder er det en Rødben. Ja, man kan ikke lige se det på disse billeder; men fuglen har faktisk lange orange-røde ben. Den længstlevende (dokumenteret ) Rødben blev 26 år og 10 måneder. Fuglen blev ringmærket som voksen i Danmark i sommeren 1959 og fundet i Spanien i 1985.
Knopsvanen bliver jeg aldrig træt af at tage billeder af. Den er så smuk og elegant og ikke mindst her, hvor den er fotograferet i solen med det blå hav i baggrunden. 10-12 kg andefugl og en max. alder på 28. Så smuk og fasinerende at betragte. Det kan være ren terapi at sidde og nyde svanernes gøren og laden. Og når de flyver... Jeg elsker bare at høre deres vinger "skære sig " gennem luften.
Hos svanerne er kønnene også stort set ens, men hansvanens knop (over næbbet) er noget størrer end hunnens.
Billederne under svanerne er også en andefugl - det er krikænder. Den mindste af de danske ænder. Halvt så stor, som de fleste andre. Hannerne er som sædvanligt de mest pyntede. Den har virkelig flotte farver. Det er ikke helt nemt at se her. Den har kastanjebrunt hoved med grøn maske. Flot grå-sort fjerdragt. Hunnen minder lidt om en lille gråand. 21 år kan sådan en lille and blive.
De sidste billeder her viser lidt af de fugle, jeg mødte på min vej - dog et godt stykke over mit hoved.
Jeg så 2 havørne flyvende i cirkel højt oppe på himlen. Den enkelte flyvende fugl er en storsprove - Danmarks største vadefugl. Jeg har set den før og det er en flot fugl med et meget langt bøjet næb.
Det trejde billed er fem hjejler. der lige flyver forbi. Vi har flere forskellige hjejler, men hvilken en dette er, ved jeg desværre ikke.
Solen går ned i øjeblikket kl. 15.30, så allerede omkring klokken 15 kan man være heldig - hvis solen har været fremme - at se de smukkeste og klareste farver på himlen. Her er det flere hundrede bramgæs, der flyver ind i solnedgangen. (Billedet viser kun et lille udsnit.)
Og så er der mågen, der sidder på pælen og måske drømmer sig ind i morgendagen, med håbet om at natten ikke bliver for kold. Hvor er jeg taknemmelig for mit isolerede hus, min mad jeg ikke selv har skulle fange og min dejlige varme dyne til at ligge over mig om natten...
Jeg ønsker jer en rigtig glædelig jul. 🧡
Pia
Comments