Jeg elsker april. Der kommer mere og mere farve i naturen og vejret bliver mildere. Solen luner godt og naturen folder sig ud på ny. Fuglene synger om muligt endnu mere og endnu smukkere.
Når jeg kigger på mine billeder, jeg har taget siden sidste indlæg, må jeg sige, at der er en ting, der går igen...
Især fugle, der sidder til vejrs på en gren, mens de synger. Her er et lille udpluk.
Vi kan tage listen fra venstre mod højre på hver linie.
En lille bitte gransanger. Den er vist ikke ret gammel. "Chiff chaff" synger den.
En Engpiber. Den synger "tit tit" meget højt. Først stigende - så langsomt dalende.
Den smukke sorte solsort, der er den første fugl, der synger om morgnen. Allerede inden solopgang er den igang. Den har en fin varierende melodisk sang og fløjt. Den kan også efterligne menneskeskabte lyde.
Musvågen er svær at komme i nærheden af. Den spotter mig lynhurtigt. Lydmæssigt har den nærmest et skingert skrig...
Isfuglen! Så tæt på - og så alligevel ikke. Jeg mangler jo hovedet...😁 Men det skal nok lykkedes en dag. Men waow! Sikke en oplevelse! Den er utrolig sky og hurtig som en raket. Isfuglen har en meget "tynd" piften. "pi-di pi-di /pidididi"
Natuglen sad højt oppe i et grantræ en eftermiddag og nød en solstråle. Den åbnede lige øjet en smule for at se mig en enkelt gang.. Den har et rigtigt ugle "uuuhhhhhh".
Bogfinken synger " det det det kan jeg si' li' så tit det ska' vær' " Dets kontaktkald er et højt og kraftfuldt "fink". Det har givet navn til hele finkefamilien.
Den store flagspætte. Dette må være en dame, da hannen er rød i nakken og ungfugle har rød isse. Den store flagspættes tunge er 4 cm lang, tynd og klistret og så har den modhager ude i spidsen. Når den har fået næbbet ind til lavernes gange, forfølger han - og fanger laverne med tungen. Smart.
Og så er der min ven egernet. 😊Dem møder jeg utrolig ofte. Det er altid en fornøjelse. De er meget forsigtige (kloge) og så alligvel en hel del nysgerrige...
Gærdesmutten - en af mine absolut ynglingsfugle. Med sin størrelse på ca. 9-10 cm og 7-8 gram er den Danmarks næstmindste fugl efter fuglekongen. Den har en imponerende kraftig og meget smuk sangryst og fløjten. Man tænker, at det må være en stor fugl, hvis man ikke ved bedre. Gærdesmuttens sang kan vi glæde os over at høre hele året.
Det er sjælent den lille charmerende gærdesmutte står stille, hvilket gør den noget svært at fotografere. Men jeg har været heldig, at møde den lille fyr nogle gange. Sidst var han meget optaget af at bygge rede. Han havde travlt med at samle mos, som han byggede rede med i noget buskads ca. 1 meter væk. Meget vims lille fyr. Reden er rund med et hul som indgang. Ligesom en redekasse.
Og jeg siger han, fordi det er hannen, der bygger rederne. Og jeg siger rederne, fordi han bygger nemlig mange. Han er meget forhippet på at bygge et stort udvalg, så han kan tilbyde hunnerne noget at vælge imellem. Jo flere reder - jo mere populær er han. Han kan sagtens tiltrække mere end en hun. Han går ind for flerkoneri.
Jo varmere vejret er - jo mere sang. Hannen synger så hunnerne bedre kan finde ham. Desværre kan hårde vintre halvere vores gærdesmutte-bestand. Om vinteren bruges nogle af de store reder og redekasser til kollegtive overnatninger for at holde sig varm. Der kan være mange i sådan en rede. Gærdesmutten har en levealder på 2-5 år.
Jeg lovede, en opfølgning på Hejrekolonien jeg besøgte, da de var i redebygningsfasen. Her 3 ugers tid efter må man sige, der er sket en masse. Nogle må have været lidt længere end redebygningsfasen.. Der er stadig en masse larm - både fra de voksne og fra ungerne. De voksne flyver flittigt efter mad, som ser ud til at være en fuldtidsbeskæftigelse i øjeblikket. Og hold da op nogle af ungerne er blevet store. De to, der står i reden på billedet, er da pænt store. (der er tre unger i reden) Der er i hvertfald 7 reder. Alene i 'et træ er der 3 store reder. Der er 2-3 unger i de fleste af rederne, hvad jeg ser. Der er svært at fotografere igennem grenene, så mange meter op i luften. 8-10 meter vil jeg tro. På billed nr. 5 kan du ane (hvis du klikker billedet op) en lille hejreunges gule øje og en masse strithår i reden. Lige under den voksne hejres mave. Rederne er helt hvide af hejrefugleklatter. Og der er hejreunger i forskellige "aldre" i rederne. Fiskehejren yngler fra marts til juni. Ungerne kan flyve efter 2 måneder. De kan blive op til 35 år.
Det var en dejlig oplevelse, at opleve sådan en hejrekoloni. En lille travl landsby i trætoppene.
God weekend!
Pia
コメント