Søndag morgen kl. 7.30 på vej mod Tissø, for at opleve naturen omkring søen. Efterhånden som vi nærmer os vestsjælland falder frostgraderne fra minus 7 til minus 11,5 celcius. Der er mere og mere morgendis, mere sne og is på alt. Det tilfører hele området et meget smukt og idyllisk look.
Harerne leger bekymringsløst på markerne og rådyerne traver rundt i store grupperinger af 7-8 stykker. Det er så smukt at se på, at man næsten taber kæben. Wow for en vidunderlig natur vi lever i. Samtidig er vi heldige, at se mange rovfugle i de bare træer. Musvåger, glenter og havørne rundt omkring Tissø. Og isfuglen gemmer sig nede ved søen. Så lille og fin i vidunderlige farver.
Jeg glæder mig til jeg kan få et perfekt billed af, hvor flot den er. Men det er også vigtigt, ikke at stresse dyrerne, når man bevæger sig ude i naturen.
At opleve naturen så tæt på og i sådan en stilhed og uforstyrrethed, før den invaderes af alt for mange andre mennesker er stort. Jeg føler mig virkelig taknemmelig for oplevelser som disse. Det er sgu fantastisk!
Rigdom er for mig ikke nødvendigvis penge, men i høj grad overflod af : kærlighed, velvære, glæde og latter samt frihed i form af tid til det du har lyst til. Tid til ting der gør dig oprigtig glad.
Livet er fantastisk! 😎
Comments