Der var en gang en lille skovsø i en gammel idylisk skov.. I denne lille sø eksisterede der en helt anden verden, end den du og jeg er kender til. Her levede hr. og fru Libel og denne sommerdag hang de i luften sammen i hjerteformation, mens de bevægede sig rundt om søen. Det var meget romantisk. Senere på dagen fløj de sammen ned til en flot lyserød åkande. Den flotteste og mest farverige åkande i hele søen. På åkandens store blad lagde fru Libel sine æg lige i vandoverfladen, mens hr. Libel holdt hende trygt i nakken. Da æggene klækkede nogle uger senere, gled alle de nye nymfelarver stille og roligt ned på søens bund. Nu var hr. og fru. Libels lykke og mission i livet gjort...
Her nede på søens bund bor nu Libbi - den lille nymfelarve. Hun lever i det dunkle, snaskede og rådne planteliv på bunden af søen og tænker måske, at dette er hele hendes liv og det er alt. Hun er et farligt rovdyr dernede. En dygtig jæger, der lever af små haletudser, bitte små fisk og insekter. Til det formål har hun en stor underkæbe med en udskydelig tang, der lige kan foldes ud og hapse det udvalgte offer. Hun er godt camoufleret dernede i mørket. Hun er mørk som mudder og har hele seks halvlange ben. Libby er ikke særlig køn. Hun bevæger sig stille og roligt fremad og årerne går, mens hun tuller rundt dernede i mudderet.
Efter tre år på søens bund, får hun øje på lyset og bliver nysgerrig. Hun bevæger sig opad og til sidst når hun vandoverfladen. Hun tænker, det her måske er farligt. Måske er der mere sikkert i mudderet, tænker hun. Det kender hun jo... men samtidigt er der noget, der trækker i hende oppe i lyset. Helt naturligt er der ingen problemer for hende i at trække vejret, da hun stikker hovedet op fra vandet. Hendes lille krop er lavet til det.. Hun hører vingesus og vupti så hænger der en stor gammel og vis guldsmed over hendes hoved. (Han er slet ikke så gammel, men det ved Libbi jo ikke.) Hun får et chok og bliver usikker. Den ser jo lidt farlig ud, men "wow! Hvor er den stor og smuk i fantastiske farver! Libbi har aldrig før set sådanne farver.
"Du er på rette vej" siger den store vise guldsmed bekræftende og smiler til hende. Hun har aldrig set sådan et dejligt og imødekommende ansigt før.
"Du er på vej til at blive noget stort. Dit liv i mørket er slut. Velkommen i lyset, Libbi. Du er nu klar til at forbinde dig med din egen styrke, mod og lykke. Det er tid til at vise hele verden, hvilket smukt og unikt væsen, du er. Alt er muligt, lille ven. Kom op fra mudderet og tro på det !"
Libbi beslutter sig for at forlade søens mørke vand. Og kravler op i et siv, der står lige ved vandkanten. Deroppefra må jeg kunne se hele verden, tænker hun. Hun kravler roligt og sikkert op ad sivet, men udsætter sig også hermed for den største fare i hele hendes liv. På sivet er hun meget udsat og sårbar for de flyvende fugle. Fugle og frøer er store fjende i denne nye verden..
Men hun sidder der ikke længe. I løbet af de næste tre timer træder en ny og forbedret Libbi ud af larvestadiet. Ud af Libbi's gamle krop, folder sig nu en forvandlet Libbi - yndefuldt og elegant. Som om hun aldrig har været skabt til andet. Hun føler sig som en prinsesse, der skifter laserne ud med festkjolen. Hun hænger og tørre i vinden, mens hun strækker sine fantastiske nye vinger ud. Hun er blød og hænger derfor et par timer længere for at tørre og hærde sin krop, inden hun siger farvel til sin gamle skal og letter i vinden. Hun bemærker sine nye farver og er helt høj over denne forvandling.
Hun mærker solen og vinden på sin krop og det føles fantastisk! Den gamle vise guldsmed havde ret! Hun flyver lige op, lige ned, skarpt til siden, står stille i luften og flyver baglæns. Hun kan det hele. Hun spiser den ene myg efter den anden. Et fest måltid! Hundredevis af myg i løbet af en dag. Libbi spiser også fluer, bier, myrer og sommerfugle. Hun ser andres beundrende øje og høre menneskers smukke ord om hendes ynde og egenskaber. Hun elsker det. Libbi's to øjne består af 30,000 små øjne, der sidder supertæt. Hun kan se hele vejen rundt om hende, hvilket stadig gør hende til en superskarp jæger kombineret med hendes flyvemanøvre og farthastighed.
Libbi nyder den nye frihed og alle de nye oplevelser, der følger med. Den smukke natur og alle farverne. Inden længe møder Libbi en hanlibel, der gør kur til hende og hun kan ikke modstå hans charme. Ni dage er gået, siden hun forvandlede sig til en smuk yndefuld libel. Tiden er inde til at finde sig en mage, parre sig og sikre den næste generation. Libbi elsker sit liv. Hun elsker at flyve tæt med sin udvalgte og danne hjerteformation flyvende i luften. Libbi ligger forsigtigt sine fine æg i vandkanten ved smukke åkander, som da hun selv kom til verden. En uvurderlig dejlig oplevelse.
Libbi kan nu dø lykkeligt velvidende om at en ny generation er på vej og ringen er sluttet, sådan som det er foregået i mange millioner år. En del af hende er ført videre og da hun udånder, er det med drømmen om i hendes næste liv, at blive en endnu større guldsmed med et endnu længere liv. For livet er nu godt. Det er ganske vist...
Ja, jeg har altid syntes, at guldsmede høre til i eventyr og der er da også lidt eventyr i deres liv. Så jeg blev lige nødt til at skrive et lille eventyr. Jeg kan slet ikke forstå, at man tidligere har kaldt dem for fandens ridehest, djævlens nål eller dragefluen..
Guldsmedene deler vi op i to undergrupper. 1.Vandnymferne, hvor for- og bagvinger er ens og smalle ved basis. I hvileposition samles vingene over ryggen. 2. Ægte guldsmede hvor bagvingen er bredest og halespidsen forsynet med 3 torne. I hvileposition holdes vingerne ud fra kroppen - oftest vandret. Herover er billeder af den alm. Hedelibel, der sorteres under ægte guldsmede. De flyver fra start juli til slut august. Hannen er rød. Hunnen er sennepsfarvet. De kendes fra hinanden bl.a. på benenes farve og vingepletternes farve og placering . Det sidste billed herover er vist en stor hedelibel. Hun ser lidt anderledes ud i ansigtet.
Billeder af guldsmedenes hjerteformation/parringshjul. De to første billeder er hedelibellen. De næste to er alm. vandnymfer. Hannen er blå og hunnen her er gul. De flyver fra slut maj til start september.
Som mit eventyr fortæller lever guldsmedene det meste af deres liv som nymfelarver på søens bund. Efter 2-3 år kommer de mindre guldsmede op og sætter sig til rette på et siv. Langsomt folder de sig ud af den gamle krop. Det gør de fra nakken/ryggen. Tre timer senere står de ved siden af deres gamle kropshylster og er klar til et helt nyt liv.
Jeg havde aldrig set dette før end jeg læste om det og så blev jeg nødt til at gå på jagt efter tomme Kropshylstre.. Det var ikke nemt at finde dem... Men det lykkedes, så her har i dem. to stk. forladte hylstre. Dersværre så jeg ikke forvandlingen. Det satser jeg helt sikkert på at opleve næste år.
Nederst på siden her - på det øverste link - kan i se en forvandling. Snyd ikke jer selv for det...
I dette galleri ovenover har vi på de første fire billeder pragtnymferne. De er da eventyrlig flotte. Dem har jeg ikke helt styr på, hvad angår arter. Men jeg ved, at det er hannerne, der er de mest farverige. Så den blå er en han og den bronzefarvet er en hun. De sidste billeder er af vandnymfer, som er mindre og mere enkle guldsmede.
Så er vi kommet til de store basser...
På det første billed er det en stor kejserguldsmed. Han er ca. 8 cm. lang og flyver fra juni til slut august. på 2. og 3. billed er det en glinsende smaragdlibel. Han er ca. 5 cm. lang og flyver slut maj til slut august. Billed 4, 5 og 6. er en stor efterårsmosaikguldsmed. Han er 8-8,5 cm.lang og mærket med T (ligesom Tesla) på bagkroppnes 2.led. De burde alle have hver deres bogstav på ryggen, så de var lettere at skelne fra hinanden. 😁 Det sidste billed er en brunmosaikguldsmed. Det er en hun. Hannen er blå, hvor hun er gul) De er ca. 7 cm. lange og flyver juni til oktober. Og fantastisk flotte er de ihvertfald i min optik. Der findes helt vildt mange arter. Hvert sted jeg læser, er der angivet et nyt tal. Det er måske 35 arter.
De større ægte guldsmede kan være lidt længere om at udvikle sig til voksenstadiet, men det er meget forskelligt, hvor længe de er om at nå voksenstadiet. De lever dog - hvis alt går godt - hele to måneder som flyvende guldsmed. De største guldsmede kan flyve op til 45 km/t. Og rovdyr er de. De spiser sågar hinanden. Især nyforvandlede usikre guldsmede er lette ofre.
Guldsmedenes forfædre stammer fra før dinosauerne for over 250 millioner år siden. Der er fundet fossiler af guldsmede på 50 cm i længden og med et vingefang på 70 cm. Sikke nogle krabater - men tænk hvis de har været ligeså flotte som nu...
Vi må nyde alle disse guldsmede her i sensommeren og jeg håber, at jeg har nogle små vandnymfelarver i mit nyanlagte havebassin - men det tager selvfølgelig nogle år inden, de kommer op... Tålmodighed Pia. 🙃
God dag!
Pia
コメント