En forårsmorgen i slutningen af april, tog Caroline og jeg en lille tur på åsen I Køge. Jeg er vild med at komme lidt tidligt afsted, for man ser bare meget mere og når man også har det fine vejr og solens morgenstråler bag sig - så er det nærmest perfekt.
Vi var nærmest lige påbegyndt vores morgentur, da to rådyr blev overrasket over at se os. De var vist lidt mere vågen end os, for vi havde ikke set dem. Deres hvide bagdel kaldes deres "spejl". Bukken har ovale spejl og råen (hun) har et hjerteformet spejl, vendt på hovedet og en tydelig haledusk.
Når de bliver skræmte, som i dette tilfælde - desværre - så spreder de deres hvide hår. De stritter simpelthen med den hvide bagdel, hvilket gør at den ser større ud. Dette skal hjælpe artsfæller med at se, der er fare på fære og gøre det nemmere for flokken at følge hinanden i flugten. Det er da smart.
Så det må være to hanner i flugt, her på mit billed.
Da vi kom lidt længere ind i skoven, kom vi ind i en meget travl flagspætte-landsby. Vi så mange flagspætter på kort tid. De havde travlt med at finde mad, kurtisere hianden - og uddybe deres bekendtskab. 🧡 Det var et helt magisk oplevelse at stå der midt i det hele med solens gyldne stråler kiggende ned gennemtrætoppene og høre de andre livlige musikalske fugle i baggrunden. Det var, som om de tillod, at vi lige kiggede ind i deres verden i et øjeblik. Som "fluer på væggen". Vi så 7-8 smukke flagspætter i dette lille hjørne af skoven.
Når jeg går i naturen og får en "en til en oplevelse" med et dyr , så er mit mål, at trække mig tilbage før dyret og i de fleste tilfælde lykkes det altså meget godt - og det føles godt ikke at have skræmt dem væk.
Vi mødte ialt 14 rådyr på denne tur. Det er ikke så lidt. De to rå her på de første billeder stod og fik morgenbuffen lige i skovkanten. Vi stod og kiggede i lang tid gemt bag noget buskads. Dejlig oplevelse. Vi var faktisk ret tæt på. Efter noget tid kom der pludselig en anden rå susende ud fra skoven i fuld spring, lige forbi dem. De blev noget overrasket og fulgte selvfølgelig det hvide spejl, der sagde "alarm!" ( de første fire billeder i overstående galleri)
De sidste to billeder er en og samme buk. Vi var kommet godt ind i skoven og overså ham her, der lå og sov/slappede af. Der fik jeg altså et chok, da han pludselig rejste sig ud for min højre side ca. 10 meter væk. På billedet er han ved at strække sig i morgensolen og på det sidste billed, tænker han "hvad pokker laver i her i min stue??!" mens han kiggede på os.
Han havde en rå ved sin side - eller en ung buk, det skal jeg ikke kunne sige. Den rejste sig lidt senere. Den havde vi heller ikke set. Efter det sidste billed er taget får jeg bogstaveligt talt en skideballe. "Forsvind! " gøer han og jeg har aldrig hørt et rådyr gø før. Jeg var mundlam... og stod helt stille.
Men det er åbenbart ikke usædvanligt, at de gøer. Man kalder det også for at smælde. Det gør de når, de bliver overrasket eller føler sig presset. Det var jeg da ked af. Jeg håber, han fik en bedre dag op ad dagen. Han gik stille og rolig ud i morgensolen, mens han skulede efter os og vi gik fkorsigtigt videre...
På vejen igennem åsen mødte vi utallige fugle. Vi var heldige at møde et par skovskader. (bil.1+2)
Vi oplever dem ellers som meget sky fugle, men her var et par, der gerne ville fotograferes og livligt poserede på grenene foran os. Det er jo dejligt, når det sker.
De næste billeder er en jernspurv, en lille gærdesmutte, en husstjert og en flyvende vibe. Alle smukke fugle med hver deres karakteristiske skønne sangtoner.
I sær viben er speciel. Vibens sang kan jeg knap nok beskrive. Jeg vil nærmest beskrive det, som en computerspilslyd... og ser du en fugl med denne lyd, der har hvide runde vinger med bred sort kant, der kaster sig akrobatisk rundt i luften - og styrtdykker for at stige op igen - ja, så er det nok en vibe.
I en lysning inde i skoven fandt vi denne charmerende buk. Han havde udvalgt sig et prægtigt træ, han kunne gnide sig opad. Han stod meget fint der i morgensolens stråler og hyggede. Han holdt til ved en udtørret sø, hvor der var en lille træbænk Caroline og jeg kunne sidde på. Og der sad vi så med vores lille "morgenmadpakke" og hyggede til synet af ham her. Det er sgu da livet. At sidde ude i den friske natur og bare nyde alt det smukke omkringos. Tiden sat i stå og i det bedste selskab. Tak Caroline fordi du vil være min "wingman" på disse ture. Også når jeg står til skideballe... 😊
Endnu engang kan jeg bare sige: " ud og nyd! " Naturen har så mange måder at heale os på. Er du ikke til dyr, så er skoven alligevel fantastisk med alle dens farver og lyde. Den kan føles som ren magi. Eller hvad med stranden, kysten, det klare vand og bølgernes brusende lyde og sandet mellem tæerne. Det kunne også være en tur på heden i selskab med alle sommerfuglene og vinden i håret. Der er masser af muligheder... Bare nyd, nyd, nyd. og alle fordele og glæder vil vise sig efter kort tid. 💙
Hej fra mig. Pia
Comentarios