Fiskehejren er nok den største fugl, jeg oftest møder på min vej ude i den danske natur. På trods af at jeg ser den så tit, synes jeg det er en meget interressant og elegant fugl at kigge på. Tit ligner den en hemmelig agent på opgave. Den sniger og lister sig rundt i jagten på det næste måltid. De ynder at fiske alene, til trods for at de vokser op i store kolonier.
Fiskehejren er ca. 1 m. høj og knap 2 m. fra vingespids til vingespids. Til trods for størrelsen vejer de ikke mere end en mellemstor høne. (1,6-2 kg.) Nogle fiskehejre kan man faktisk komme pænt tæt på, inden de letter. Andre flyver og skræpper op, bare man kigger på dem fra lang afstand. De har en grim lyd, der understøtter det rovdyr, de virkelig er...
Listigt - stille, rolig og meget langsomt begiver fiskehejren sig frem i vandet. Den kan står fuldstændig ubevægelig i laaang tid og bare lure... vente på at der kommer en fisk, en frø eller andet godt forbi. Og lynhurtigt skyder den som en harpun næbbet frem og rammer byttet.
Det er nemmest for den at fiske på lavt vand, men dens lange ben gør det muligt også at fiske på forholdsvis dybt vand. Den fanger ikke fisk hver gang... nogle gange virker det faktisk til at være en svær øvelse - det der med at fange de store lækre måltider. Det sker også tit, at de rammer lidt forkert og derfor skader fiskene i stedet, desværre.
(Billederne her er taget i Vallø Slotspark ved Køge i sensommeren.)
Fiskehejren her over spottede fisken fra 5-6 meters afstand og fløj direkte over og harpunerede den. Det gik så stærkt at jeg ikke nåede at få billeder af nedslagningsøjeblikket. Fiskehejren spiser helst fisk, mosegrise, mulvarper, mus, salamander, frøer og insekter. De kan faktisk tage fisk helt op til 25-30 cm's længde. Det er alligevel et ordentlig måltid og især fordi hejren bare sluger maden... Og det kan den pga. en ekstra lang 6. halshvirvel. Er byttet en ål, kan den være længere end de 30 cm.
Billederne af fiskehejren herover vidner om en stor fangst. Jeg var meget spændt på, om det kunne lade sig gøre eller han måtte opgive sit måltid. Det tog lidt tid og jeg kunne tydeligt følge den store fisk ned gennem den lange hals. Det lykkedes og da den først var kommet helt ned sad hejren i et godt stykke tid og lignede en der bøvsede... Det var helt sikkert et prægtigt måltid og han fik jo også masser af grønt i form af alger/ tang. 😁
Fiskehejren gylper det ufordøjelige af måltidet op igen, akkurat ligesom ugler og skarve gør det.
Bloggens sidste billeder er taget en sen efterårs-eftermiddag ved Staunings Ø i Solrød.
Han og hun fiskehejre kan ikke lige skelnes fra hinanden med det blotte øje. De ligner simpelthen hinanden for meget. Alderen kan skeldnes på fjerdragten, men så skal man have forstand på det.. (og det har jeg ikke.)
Jeg tænker, at denne fiskehejre ikke ligner de andre to, jeg har fotograferet til denne blog og det er alt jeg kan konkludere. Jeg kan ikke komme frem til nogen betegnelse, om det er han/hun eller ung/gammel. Også her er de camoufleret godt som hemmelige agenter...
Ham her (eller hun🤨 ) fangede en lille bitte fisk, men blev tydeligvis ikke mættet og fortsatte jagten på stille og rolige listefødder i vandet. På et tidspunkt fløj den op og satte sig på gangbroens gelænder - til trods for at jeg stod 3-4 m. fra den. Den er fin med den lille stritter på toppen af hovedet.
Jeg har altid troet at svanen var Danmarks farligste fugl pga. dens størrelse og temperament. Men i følge Dyrernes beskyttelse er det fiskehejren med sit dolkformet næb, der er Danmarks farligste fugl. Det er så spidst og skarpt at det kan gennembore et menneske. Så de fraråder også , at man selv hjælper hejre i nød. Lige til info...
En del voksne - overvejende hanner, overvinter efterhånden i Danmark. De søger ud til kysterne, hvor der er muligheder for at fiske, når søerne fryser til. På billedet herover samler de sig på marken nær kysten. Når de bliver vinteren over får de også fortrinsret til de gode ynglepladser til foråret. Smart.
De unge fiskehejre og damerne trækker til Frankrig, Spanien, Tyskland eller Holland. De virkelig varmehungrende tager turen helt til Nordafrika.... Det ville jeg helt sikkert også gøre, hvis jeg var en fiskehejre... 😁
Jeg mødte også lidt andre dyr på min tur til Staunings Ø.
Blandt andet mødte jeg grønirisken, der pænt sad i hybenbusken og fik en lille eftermiddagssnack. De elsker hybenkerner. De fleste af vores grønirisker bliver i Danmark hele vinteren og der kommer også mange nordfra på træk til Danmark. I øjebkilkket kan man møde dem i store flokke.
En masse hjejler kom også forbi. Her et lille udsnit af de fine fugle i luften. På sidste billed en enkel troldand (hun), der ligger og dykker efter lækkerbidder i form af snegle, muslinger og orme.
Naturen er fantastisk, levende og smuk. Jeg elsker hvert et øjeblik,jeg bruger derude. Det er jeg sikker på, du også gør. Jeg ønsker alle en dejlig weekend. 💙
Pia
Comments