Endnu en dag med blomsterleg og kamera. Jeg bor stadigvæk på lidt af en byggeplads, efter vi byggede hus sidste år. Jeg glæder mig helt vildt til, at jeg får en smuk og frodig have med masser af vidunderlige blomster, buske og træer og forhåbentligt et rigt dyreliv. Men der er vi jo så ikke endnu. Så når jeg higer efter en lille bitte blomst at fotografere, må jeg finde på alternativer.
Min veninde og jeg købte tre blomsterstilke forleden. Det var meget svært at begrænse os til kun tre. Især når den lokale blomsterbutik bugner, af de smukkeste og mest farverige blomster. Vi kunne godt have købt flere, men af erfaring så ved jeg at tiden forsvinder meget hurtigt, når man hygger sig med at tage sådanne blomsterbilleder. Vi havde kun lidt over to timer inden dagens øvrige planer og jeg nåede da også kun lige at få et par hurtige billeder af den sidste blomst,
Vores tre udvalgte blomster:
Chrysanthemum
Chocolate lace dara/ Daucuscarota/ Vild gulerod.
Anstrantia / Stjerneskærm.
Altså igen må jeg bare sige, at de udenlandske navne føles meget mere blomsteragtige/eventyragtige - meget mere blomst.❤ Når jeg tænker blomster, så tænker jeg også på hele den unikke magiske verden omkring dem. Det er et helt andet liv. Prøv at forestille dig at du er skrumpet ned til en miniature-udgave af dig selv.
Kig op og se blomsterne omkring dig. Se de fine mariehøner og de elegante sommerfugle flyve rundt. Se blomsterne i alle størrelser og varianter. Se alle insekterne, der arbejder hårdt for at fragte næring rundt. Der er regnorme og andet der arbejder i jordoverfladen. Måske er du heldig og hilser på et pindsvin? Aer det på snuden. Græsset, der er som en rørskov, du bevæger dig i. Der er vandpytter, der minder om søer eller store have.
Er der et blad, du kan bruge som båd? Kun fantasien sætter grænser, i dette fantastiske rige.
Jeg elsker som sagt farvelegen/spillet i arbejdet med mine billeder. Så oftest fotograferer jeg i farver. Eller rettere det gør jeg altid... men jeg redigerer nogle gange mine billeder i sort og hvid, fordi jeg en gang imellem synes, det kan noget særligt. Det er ikke alle billeder, det gør noget godt for.
Vi kan godt blive enige om, at hvis man tager alt farve væk fra farvebilledet, så er det et sort/hvid billed. Men der er mere i det end bare det. Man kan også redigerer et sort/hvid billed, hvor man forstærker eller mindske, de forskellige nuancer. Det giver mere spil og enkelthed. Nogle gange kan farverne nemlig virke forstyrrende. Det jo selvfølgelig smag og behag.
Jeg kan godt lide at redigere mine billeder. Det behøver ikke være så meget, men jeg har min egen stil - for først og fremmest fotograferer jeg billeder, som jeg synes, de skal være. Jeg er meget intuitiv, når jeg fotografere. Oftest har jeg ikke lagt de store planer, når jeg tager hjemmefra.
Det har taget flere år at finde ud af, hvad jeg bedst kan lide at fotograferer, hvad jeg godt kan lide at omgive mig med og hvad der giver mig energi og glæde at fotografere. Jeg nærmer mig mere og mere denne romantiske, lidt magiske enkle stil, der bevæger sig i den eventyrlige verden, der ligger lige neden for vores fødder. Et kig ind i dyrernes verden og den smukke natur, vi ikke altid ser med det blotte øje.
Naturen er magisk og når jeg bevæger mig i den, giver det mig en utrolig dejlig følelse af dyb taknemmelighed for livet. Jeg nyder hvert sekund. Jeg nyder friheden, "luften under mine vinger". Jeg er en del af det hele...
God weekend 🌺🌷
Comments